Linda Bruun, der driver den dejlige blog Bruun By Bruun, er en sejhedskvinde med stort S; udover de daglige skriblerier om mode, sund mad og Aalborg-kærlighed, er hun grafiker, stylist, designer, fotograf, foredragsholder og generelt bare überinspirerende. Og så er hun oveni købet så sød, at hun har taget sig tid til at svare på 5 fredagsspørgsmål fra mig:
1) Hvordan skinner din personlighed igennem på din blog?
Jeg håber, at folk ser min trang til at være anderledes, og gå egne veje, allerede når de klikker ind på min blog. Jeg har bevidst valgt et mørkt design, med råt look, da det står godt i kontrast til min feminine stil - og egentlig mest fordi at alle bloggere i verden ALTID vælger et hvid, anonymt design. Jeg går helst modsat, og larmer meget på min blog. Livet er for kort til at følge strømmen, og jeg håber min livsindstilling er klokkeklar, for de der følger mig, via bloggens visuelle udtryk
2) Hvad er dit forhold til Aalborg, og hvordan kommer det til udtryk på din blog?
Jeg knuselsker "MIT AALBORG", som jeg ofte kalder den. Den har endda fået egen etiket på bloggen. Jeg er tilflytter 20 km nordfra med græs, køer og kakaomælk, for 11 år siden, og elsker jeg brostenene, mulighederne og alle de tiltag, der konstant får byen til at vækste. Det varmer mig - jeg glædes. Her er mange muligheder, og jeg forstår ikke folks trang til at flytte til København. Mit hjerte banker for min by, og man ser det på bloggen, når jeg poster om diverse arrangementer, butikker og events. Som tidligere selvstændig er det en trang til at forbedre byen, øge væksten og gøre folk glade - den forsvinder aldrig!
3) Hvem er dine danske designfavoritter?
Mine absolutte favoritter er Stine Goya og Ganni. Dansk design, der er unikt på hver deres måde. Jeg er Grafisk Designer, og jeg elsker unikke print og særlige snit, og det mestrer de til perfektion - begge to. Jeg nyder at følge dem, og blive inspireret af dem!
4) Hvad er det allerbedste køb, du har gjort?
Mit absolut bedste køb må være min nye jakke fra Ganni i farven "Strawberry Ice" (ren candyfloss). Aldrig har en jakke hængt så meget på mig. Aldrig har en jakke gjort mig så glad i låget. Den er fantastisk, og med den, kom kaldenavnet "Flamingoen" (mine lange ben, kombineret med fluffy pinkhed, I guess). Folk stirrer, forarges, hader eller elsker den - det er lige mig!
5) Du har mange projekter og initiativer i håndtasken; hvad bliver det næste?
Mit næste projekt bliver på den grafiske front; jeg vil mere, og det er tilsyneladende uundgåeligt for mig at sidde stille. Udvikling på den front er mit største fokus i 2014. Mange hiver i mig, enten for at hjælpe dem og deres firma med vækst og visuel identitet, eller med det grafiske generelt. Jeg er lykkelig i mit fuldtidsjob, men det er noget helt andet grafik, jeg laver, dér. Så jeg vækster selv, og bliver den bedste grafiker for min arbejdsgiver, fordi jeg konstant udvikler mig i flere retninger - og ikke kun i mit fuldtidsjob. Det anbefales i øvrigt - uanset hvilken branche du er i. Udvikling er key!
English recap: I did a mini-interview with the very inspiring power lady Linda Bruun who, aside from being a blogger, is a graphic designer, photographer, stylist, clothing designer and generally just uber cool. Take a look at her blog here.
Awww, jeg elsker Linda's blog :-) Hun er såå sød og inspirerende :-)
SvarSletJA, hun er nemlig! :-)
Slet