fredag den 29. november 2013

Black Friday : Mine yndlings online udsalg


Det er fredag, og det er en ganske særlig en af slagsen; det er nemlig Black Friday. Black Friday er en amerikansk udsalgstradition, der falder på dagen efter Thanksgiving og markerer starten på julesalget med vanvittige besparelser og shop-amok-stemning. Takket være det vidunderlige internet kan vi, der bor på denne side af Atlanten, også få del i de knaldgode tilbud, og hvis man som mig har hang til varer fra USA, er der masser af penge at spare på alverdens lækre sager. Selv jager jeg især tilbud på tøj, sko og skønhedsprodukter, og her er en liste over mine favoritter i Black Friday udsalgsjunglen: 

Tøj og sko/Clothing and shoes
Asos (brug koden 'Gimme20' 28.-2. dec. og 'Gimme30' 2.-4- dec.)
Mango (brug koden '5dayshop')
Revolve Clothing (brug koden 'cyber2013')
Urban Outfitters (brug koden 'Party')

Bolig/Interior:
Graham and Green (brug koden 'XSGC20')
Urban Outfitters (brug koden 'Party')

Skønhed/Beauty:

English Recap: It's Black Friday, which marks the beginning of the Christmas shopping season with major savings. Thanks to the wonders of the internet we non-americans can benefit from the amazing offers too, and above is a list of my favorite online Black Friday sales. Happy shopping!

onsdag den 27. november 2013

Min Tictail shop


Jeg er hoppet med på Tictail bølgen, og i aftes opdaterede jeg min lille shop med diverse sager fra en overfyldt garderobe. Jeg sælger bl.a. min næsten nye Michael Kors taske, lækre vinterstøvler fra Royal RepubliQ og den blødeste cardigan fra Seduce. I kan besøge min shop her.
 
English recap: Last night I updated my Tictail shop, and among the new items are an almost new Michael Kors bag, warm winter boots from Royal RepubliQ, and the softest fluffy cardigan from Seduce. You can visit my little shop here.

mandag den 25. november 2013

Cheesecake brownies med hindbær


I lørdags havde jeg besøg af en dejlig veninde, og der stod fedtet, kaloriefyldt forkælelse på menuen. Jeg lavede cheesecake brownies med hindbær, efter denne opskrift fra Dittes fine Food Club blog, og de blev præcis så dejligt tunge og snaskede, som sådan nogle fætre skal være. Jeg elsker både chokoladekage og cheesecake (who doesn't?!), og når de to kombineres, er jeg fuldstændig solgt til stanglakrids. Efter nogle små justeringer så opskriften sådan ud:

Cheesecake brownies med hindbær (20-25 stk):

300 g smør (jeg brugte 150 g Lätta og 150 g Kærgården)
4 æg
5 dl. sukker
2 dl. hvedemel
3 dl. kakao
400 g flødeost
3 tsk vanillesukker
Friske hindbær efter smag

Smelt smørret, og lad det køle af. Pisk æggene og sukkeret rigtig godt, tilsæt smørret, og pisk igen. Tilsæt mel og kakao, og pisk det hele godt sammen ved svag styrke. Hæld dejen i en form på cirka 30x40 cm. Bland flødeosten og vanillesukkeret, hæld det forsigtigt ovenpå brownie dejen, og fordel det med en kniv, så det danner et fint mønster. Fordel hindbærerne i dejen, og bag kagen ved 175 i 35-45 minutter. Server med friske hindbær, og nyd et mundgodt visit i chokoladehimlen.

English recap: This Saturday I invited a friend over for some chunky cheesecake brownies with raspberries. They turned out just as greasy and yummy as brownies are supposed to, and I can't wait until another excuse to bake these bites of chocolate heaven occurs. Similar recipe here.

lørdag den 23. november 2013

Fem favoritter fra Instagram: En sund livsstil

Det er ingen hemmelighed, at jeg er udpræget Instagramtosse; jeg elsker at forevige hverdagens små lykkestunder og ikke mindst kigge med på andre brugeres kvadratiske snapshots af sund mad, inspirerende boliger og pæne ting. De kommende uger vil jeg her på bloggen vise Jer mine fem favoritprofiler indefor forskellige kategorier, og i dag starter jeg med dem, der har fokus på en sund livsstil. Jeg nyder at mæske mig i inspirerende og farverige fotos af sund mad, og her er fem profiler, jeg synes, I skal lægge vejen forbi, hvis I har det lige sådan: 

1. Saskro


Danske Saschas profil er en af de første, jeg begyndte at følge, og sikkert den, jeg har katset allerflest små røde hjerter efter. Sascha deler smukke, indbydende og yderst appetitvækkende billeder af alt fra salater og smoothies til sunde morgenmåltider og snacks. Og det bedste af det hele er, at hun er så rar at dele opskrifterne også. Win.

2. Luisegreenkicthenstories



I kender måske bloggen Green Kitchen Stories, hvor Luise og hendes mand deler tæskelækre økologiske vegetaropskrifter, der kan give selv Ronald McDonald lyst til at spise sundt (og hvis I ikke gør, synes jeg, I skal skynde Jer at besøge den her). Luise tager os på sin Instagram profil med bag om blogproduktionen og viser vegetarmad fra sin allerbedste side med afsindigt smukke billeder, der får tænderne til at løbe i vand. Pssst! De har også lavet to kogebøger.

3. A Millionmiless


Hos Signe er der hovedsageligt fokus på frugt og grønt. Hun laver fine og enormt kreative smoothies, grøntsagsjuicer og frugtanretninger, og et kig på hendes profil giver mig altid lyst til fluks at lave en farverig smoothie med alverdens lækkerier. Vil du have inspiration til, hvordan du gør dit daglige indtag af frugt og grøntsager sjovere og mere indbydende, vil jeg anbefale, du tager et kig på Signes knaldfine fotos.

4. Helsematildedk


Matilde, som blogger på Helsematilde.dk, har en af den slags Instagram profiler, der giver mig det nødvendige spark bagi på dage, hvor en skål is på sofaen lokker mere end en time på løbebåndet. Med et glimt i øjet lader Matilde os følge med i sine træningsrutiner og kostvaner, og der er masser af inspiration at hente til både sund mad og effektiv træning. Herligt herligt herligt.

5. _Amyglen


Australske Amy er ny på listen over profiler, jeg følger, men hun er straks blevet en af mine helt store favoritter. Amy fotograferer sine sunde og lækre måltider og forstår at tage billeder med kæmpehøj æstetikfaktor. Jeg er fan. 

English recap: Those of you who stop by here regularly know I'm slightly obsessed with Instagram and the tons of inspirational photographs of healthy food, home decorations, and personal style. The coming weeks I will show you my favorite Instagram profiles within different categories and, as you can see above, I start today those that center on a healthy lifestyle. 

onsdag den 20. november 2013

Juleønsker 2013

December og juledagene er lige om hjørnet, og jeg elsker det. Jeg er lige så stjernetosset med julen, som jeg var for tyve år siden, og jeg glæder mig til det hele; George Michael, der synger Last Christmas 17 gange i minuttet, min mors chokoladespecier, julemarked på Aalborghus slot, duften af hjemmalevet glögg og ikke mindst kvalitetshyggetid med de allerbedste nevøer og niecer. Og så er der jo gaverne, og selvom de ikke fylder nær så meget, som de gjorde dengang, tror jeg aldrig, man bliver for gammel til dem. Her er min juleønskeliste anno 2013:
 



Fra øverste venstre hjørne: Sportstop fra Kari Traa, Pendellampe fra Muuto, Makeup Organizer fra Nomess, Angora Cardi neglelak fra Essie, Twist a Twill plaid fra Tina Ratzer, Hoptimist Baby Bumble, 'Acai Anti-stress' ansigtscreme fra Rudolph Care, 'IT' af Alexa Chung, Taschens New York guide, Håndmikser fra Dualit, Free 5.0 V. 4 sneakers fra Nike, Læbepensel fra Nars, Velvet Matte læbeblyant fra Nars, Diverse Rolling Stone covers, All About Eyes Rich øjencreme fra Clinique, Mega Dot sengetæppe fra Hay, 'Slip Rynkehysteriet' af Anette Kristine Poulsen, Æsker fra Hay, Lysestage fra Mogens Lassen, Strik fra Topshop, Pallet 'Structure Repair' serie fra Maria Nila, Blue Elements morgenmadsskål fra Royal Copenhagen, To-go kop fra KeepCup.

English recap: December is only a few days away, and I am just as excited about Christmas as I was 20 years ago; the corny music, the jingle bells, the snack overload, the quality time with my family, and of course the presents.

tirsdag den 19. november 2013

Fredagsblomster og efterårsglans

Sé lige de flotte efterårsblade, der spiller op i baggrunden. Billederne er taget i fredags, inden jeg begav mig ud i Aalborgs aftenmørke og drak øl med søde piger. Jeg havde iført mig min nye blomsterbluse, som jeg har købt her, og varmede mig med min åhsålækre og vinterlune jakke fra Mango. Ps. bleg er det nye solbrændt!


Nederdel: H&M (old)
Boots and bag: Secondhand
Jacket: Mango

English recap: Last Friday I put on my new flower top, which I bought here, and my winter warm Mango jacket, which I love to bits, as I headed out for some cold beers with friends. Ps. Pale is the new tanned!

søndag den 17. november 2013

Livet gennem Instagram

Det er længe siden, jeg har vist Jer, hvordan livet ser ud gennem Instagram, så her får I en update med hele 20 kvadratiske snapshots af hverdagen (ADVARSEL: Overflod af madbilleder): 

1. Pæn efterårsdag i Aalborg. 2. Paleo Muffins (opskrift her)

3. Skønne efterårsæbler fra mors have. 4. Billet til koncert med fantastiske Mr. John Mayer.

5. En glad cand. mag. med beviset i hånden. 6. Saltmandler

7. Lilla morgengrød (opskrift her). 8. Raw cake på café Abbey Road.

9. Raw bites (opskrift her). 10. Smoothie med figen, blåbær, spinat og hindbær. 

11. Fyraftenssnegl. 12. Mere morgengrød, denne gang med granatæble.

13. Søndagshygge. 14. Minestrone suppe (opskrift kommer snart). 

15. Greasy fredagsburger hos Ib Rehne Cairo. 16. Scrabble og rødvin.

17. Efterårsgrød med figner. 18. Aalborgtårnet by night.

19. Glad søndagskaffe. 20. Claudia Schiffer og Kunsten. Begge blev besøgt i dag. 


I den kommende uge inviterer jeg blandt andet på minestrone suppe og tipper om fem seje og følgeværdige Instagram brugere. Jeg håber, I vil være med. 

English recap: It's been a while, so here's an update from Instagram and 20 square snapshots of my life from @solastdecadeblog. Next week I'll be serving minestrone soup and tipping about five followworthy Instagram users. I hope you're joining me.