søndag den 14. september 2014

Sommeren gennem Instagram

Links til opskrifter nedenfor


Links til opskrifter: Rustik tomat- og bønnesalat, kiwi-pinde, knækbrød, let lakrids-is, broccoli-fritter, æbletrifli, muffins med lime og hvid chokolade

Når jeg tømmer min mobil for Instagram-billeder opdager jeg, hvor meget min mad-fetish fylder i mit liv. Min sommer har smagt af frugt-ispinde, friske salater, vandmelon, bær, min mors æbler og hjemmelavet is. Det har været en af de rigtig gode, med familieferie og masser af kærestetid. Og jeg synes, det er så hyggeligt med et virtuelt arkiv af små kvadratiske minder.

English recap: When I sort through my Instagram photos I realize just how much of a food fetishist I am. My summer tasted like fruit-pops, fresh salads, my mom's apples, and homemade ice cream. And I love how Instagram allows me to keep track of all the memories.

lørdag den 13. september 2014

Sæt og match


Glædelig weekend. Jeg er glad for mit nye sæt fra Ganni, der i går blev parret med stribet strik fra Samsøe Samsøe. De var med på fredagsdate, der også var en fødselsdagsfest - min søde kæreste fylder nemlig år i dag, og han blev fejret med bøf, Bearnaise, fritter og vin. 

På bloggens Facebook-side kan I lige nu vinde det lækre Moisture Recovery-sæt fra drøn-fantastiske Joico, som jeg roste i torsdagens indlæg. Men I skal være hurtige; konkurrencen slutter på mandag.

English recap: Out 'n about in my new Ganni get-up, paired with a striped sweater from Samsøe Samsøe. We celebrated my boy's birthday with steak, Bearnaise, fries and wine. Psst! Pop over to the blog's Facebook page for a chance to win the lovely Moisture Recovery kit from Joico.

torsdag den 11. september 2014

Skønhedsfavoritter, del II


Tilbage i april fortalte jeg om fem favoritter i min hjemme-skønhedsafdeling. De er stadig store stjerner, men der er kommet flere til, der også vil have en plads i spotlyset. Og det skal de få. Lige nu har jeg optur over: 

Clear Improvement Charcoal Mask, Origins
Lækker lermaske, der renser og opfrisker min hud og henter den glød tilbage, der har det med at forsvinde.

Salt Water Spray, Trines Wardrobe
Juhu for strandhår i september. Jeg bruger Trines saltvandsspray, inden jeg føntørrer mit hår, eller efter jeg har lavet lette bølger med glattejernet. 

Heat Protection Spray, HH Simonsen
Jeg er vild med den sommerlige citrusduft af HH Simonsens varmebeskyttelsesspray. Og så gør den mit hår blødt og lækkert, uden det bliver fedtet. 

Den fineste efterårsgrønne farve, som mine negle kommer til at leve i resten af året. 

SOS til mine tørre og farvetrætte lokker, som man i øvrigt kan vinde lige her.

Dip Brow Pomade, Anstasia Beverly Hills
Der var engang, jeg havde pæne, fyldige øjenbryn. Så blev jeg tretten år og fik den gode idé at rette dem til med et barberblad, som jeg havde set min mor gøre det. Og væk var de. Næsten i hvert fald. Nu har jeg kun antydningen af øjenbryn, og det er svært at tegne dem op, uden det ser for kunstigt ud. Men Anastasias hypede dipbrow pomade er noget nær et makeup-mirakel. Jeg kan ikke sige nok rosende ord om denne vinder-dåse, men jeg synes, I skal gå på YouTube og få syn for sagen.

English recap: Meet the stars of my home beauty department.

mandag den 8. september 2014

Morgenhits


Min morgenmave jubler over Aurions økogrød i pæne poser med pangfarver og sjove navne. Min favorit er Den Flade Maves Grød, der er med hirse, quinoa, hørfrø og andre gode sager, og som jeg spiser med masser af blåbær til. Skal morgenen smage ekstra godt, tilsætter jeg Little's Swiss Chocolate kaffe, der smager lidt af chokolade og meget af forkælelse. Den Varme Grød fås bl.a. i Helsekost og Salling Super. 

English recap: Morning bliss = protein packed porridge and Little's swiss chocolate coffee.  

lørdag den 6. september 2014

Efterårsmad på italiensk


I går var jeg på date med en sød herre. Vi fejrede fredag og fem år sammen på Restaurant Cupo, Aalborgs italienske hyggehule på Østerbro. Indretningen er rustik, atmosfæren er lun og menuen byder på et enkelt udvalg af klassiske italienske superhelte tilsat et moderne tvist. Jeg startede ud med den obligatoriske vitello tonnato og sluttede med en fantastisk tretrinsraket med efterårstema: lammefarsbrød, figner og karameliserede løg. Sidstenævnte smagte af september og Italien og er noget af det allerbedste, jeg har budt min mave i lang, lang tid. Masser af high fives og himmelvendte tommelfingre herfra.

English recap: High fives to one of my favorite restaurants and the amazing fall-themed meal I had last night.

torsdag den 4. september 2014

10 opskrifter til efteråret


Juhu; kalenderen siger september, og selvom det ikke føles sådan lige nu, er det officielt efterår. Og jeg glæder mig. Til uldne strømpebukser, lune cardigans og lange gåture i gule skove. Og ikke mindst til menuen, der står på et festfyrværkeri af de bedste råvarer: figengrød, rødbedesaft, græskarsuppe og varm chokolade med brombær. Nedenfor har jeg samlet ti af bloggens opskrifter, der rimer på efterår - enten fordi de er med nogle af de gennemgode ingredienser, sæsonen har at byde på, eller fordi de går godt til hyggelige indeaftener, der kræver lidt at varme sig på.


Ti opskrifter til efteråret:

Minestrone suppe
Nem chilli suppe med kylling
Asiatisk rødkålssalat
Spicy peanut suppe med kylling
"Raw" rødbedekage
Æblemarmelade med lakrids
Thai suppe med kylling og kokos
Blomkålswraps
Ingefærte med citron og lakrids
Broccoli- og blomkålsuppe


English recap: I'm so excited for fall. Woolen stockings, varm cardigans and yellow trees. And pumkin soup, beet root juice and fig porridge. Above is a list of ten recipes from the blog that rhyme with fall - either because they incorporate the season's best ingredients, or because they help you keep warm.

tirsdag den 2. september 2014

Opskrift: let æbletrifli med havreknas


Min mor har givet mig en favnfuld søde og sprøde æbler fra hendes fine træ i haven. Så jeg laver marmelade og grød og spiser æbletrifli til morgenmad. Sidstnævnte gør sig også godt som dessert, og det er nemt at lave en kalorielet version uden sukker men med masser af sødme og god smag. Se her, hvordan jeg laver min: 

Let æbletrifli med havreknas (1 portion):

Du skal bruge:
6 søde og saftige æbler i mellemstørrelse
1 vanillestang
1/2 dl. vand
Flydende sødemiddel
Cirka 3 spsk skyr
200 gram grovvalsede havregryn
150 gram grofthakkede hasselnødder
Olivenolie

1. Kom olien på en pande, og rist havregryn og hasselnødder ved medium varme, til grynene er gyldne. Tilsæt evt. lidt sødemiddel - honning kan også bruges - og rør rundt, til blandingen er sprød. Tag blandingen af panden, og lade det køle.
2. Skær æblerne i små tern. Fjern kernehuset, men lad skrællen blive på.
3. Kom æblerne i en gryde sammen med vand og vanillestang, og lad det simre ved svag varme, til æblerne er møre.
4. Smag til med lidt sødemiddel, fjern vanillestangen, og rør mosen blød.
5. Anret triflien ved at komme æblegrød og havreknas i lagvis i en glas.
6. Kom 3-4 skefulde skyr på toppen, og drys med havreknas.

English recap: Dessert for breakfast? Yes please! Lately I've been making a light apple trifle with no sugar, skyr instead of whip cream and roasted rolled oats and hazelnuts in between the apple layers.