Jeg er uden computer for tiden, så det med at blogge er ikke så nemt. Derfor dette Instagram-øjeblik fra i morges. Favoritskålen er fyldt med god grød og en ekstra sød weekend-topping, og i koppen er det den bedste kaffe fra Løgismose. Jeg håber, jeres weekend også er startet fantastisk.
Glædelig weekend! Jeg er i lørdagshumør og smiler over små ting som en god snack, blomstrende grene og ord, der pynter på væggen. Og ikke mindst den kommende fødselsdagsfest hos en sød veninde, der skal fejres i aften.
Gode hapsere af figner, dadler, peanutbutter, kokosolie og kakao.
Forårsgrene, der blomstrer i stuen.
Ord, der pynter (og solstråler i vinduet).
Jeg håber, din lørdag er fyldt med rare ting.
English recap: Happy weekend. I'm in a Saturday kind of mood, smiling over little things like a good snack, flowering twigs in a vase and clever words on my wall. The snack bites are made from figs, dates, peanutbutter, coconut oil and cocoa. I hope your Saturday is filled with things that make you smile.
Første officielle forårsdag kalder på en vinterligt tilbageblik. Jeg har tømt mobilen for de seneste måneders Instagram-øjeblikke og glæder mig til at fylde dem med nye, der smager og dufter af forår. Vinteren har været lang, synes jeg, og det føles som om, jeg trænger endnu mere til lys og varme, end jeg plejer. Og så glæder jeg mig til for første gang at nyde det i vores helt egen have. Følg mig på Instagram her.
Vinderen af den fine kalender fra HouseLab blev Pia, der får direkte besked.
English recap: First day of summer calls for a look back at some winter Instagram moments. I can't wait to fill my phone with new memories that look and taste like spring. Follow me here.
Chiagrød er en dejligt nem morgenmad, som tilmed kan varieres på virkelig mange måder. Kommer man den i køleskabet dagen forinden, er det bare at tage den ud om morgenen, og så er den klar til at spise. Jeg er vild med det. Tirsdag var hjemmearbejdsdag, så der var ekstra tid at nyde en god kop morgenkaffe og en forkælende chiagrød med chokoladesmag. Prøv den - og kom evt. frugt, bær eller nødder i/ovenpå, hvis du synes.
Chiagrød med kakao (1 portion)
Du skal bruge:
2 spsk chiafrø
1 spsk kakao
2 dl. mandelmælk eller anden usødet mælk
1 tsk ahornsirup Mørk chokolade til pynt
Tip: Der kan også kommes peanutbutter eller kokosmælk i - det giver en virkelig god smag.
Sådan gør du: 1. Rør alle ingredienserne sammen. 2. Hæld grøden på et glas, og sæt den i køleskabet i minimum fire timer - gerne natten over 3. Tag grøden ud, kom lidt mandelmælk og revet mørk chokolade ovenpå, og spis!
English recap: Chia pudding is such a yummy and easy breakfast. You just have to put it in the fridge overnight, and it's ready to eat in the morning. For the version I had this Tuesday I mixed the chia seeds with raw cocoa powder, almond milk, and maple syrup. Before eating the pudding I poured some almond milk on top and sprinkled with grated dark chocolate.
Tak til Dittes Morgenmadsmission for inspirationen til denne grød, der sendte min weekendmave på eventyr i smagsland. De søde blåbær og salte nødder udgør en himmelsk hitkombi, som jeg synes, du skal prøve, næste gang du spiser grød - jeg forestiller mig, det er et lige så lækkert mix på f.eks. en kold chiagrød eller en quinoa-variant. Min var en havregrød, og jeg lavede den sådan her:
Havregrød med blåbær, kokos og pistacie:
Du skal bruge:
2 dl. havregryn
4 dl. vand
2 tsk kokosmel
1 håndfuld kokosflager
Kom havregryn og vand i en gryde, og kog det langsomt op. Kom kokosmel i, når grøden er ved at have den rette konsistens. Anret den færdige grød i skåle, og top med friske blåbær, kokosflager og grofthakkede pistacienødder.
English recap: My recent porridge crush: Oatmeal topped with fresh blueberries, pistacios and coconut flakes. The combination between the salt and the subtle sweetness is like a trip to taste heaven.
Jep, rosenkål. En ret overset fætter, der har ry for både at lugte og smage grimt. Hvad den har gjort for at gøre sig fortjent til det triste omdømme, ved jeg ikke. For ligesom sine brødre og søstre i kålfamilien gør den sig godt som hovedingrediens i lækre salater med masser af smagspower. Som f.eks. den simple og nemme variant, jeg lavede i sidste uge. Jeg havde en stor pose rosenkål liggende, og det blev til en kæmpe portion salat, der er blevet spist som sundt mellemmåltid eller tilbehør til aftensmaden. Jeg brugte: Rosenkål, skyr, valnøddekerner, solsikkekerner, salt, peber og en lille smule paprika. Rosenkålen blev hakket fint og blandet sammen med grofthakkede valnøddekerner og resten af ingredienserne på gefühl.
Jeg har i øvrigt netop opdateret mit opskrift-indeks, så hvis du er til flere sunde (og et par knap så sunde) indslag, er der inspiration at hente her.
English recap: Brussel sprouts have kind of a bad reputation, which is a shame - cause, like it's brothers and sisters, the cabbage makes for a great ingredient in salads. Like the one I made last week, with finely-chopped sprouts, skyr (low-fat crème fraiche), chopped walnuts, sunflower seedsm salt and pepper. Give it a go - I'm sure you'll love it!
Søndagens søde indslag bestod (udover fødselsdag hos den dejligste dejligheds-niece) af improviserede havregrynskugler, der kan puttes i LCHF-kassen. Jeg brugte, hvad jeg lige havde i køkkenet og miksede det sammen, til det havde en god konsistens (cremet - men ikke for cremet til at der kan formes kugler):
Finvalsede havregryn, kokosolie, peanutbutter, færdiglavet kaffe, kakaopulver og lidt stevia.
Kuglerne blev trillet i low-carb kokosmel og sat en halv time på køl, inden de blev nydt med en kop kaffe til.
English recap: This week's Sunday snack: Improvised low-carb "what I had in the kitchen"-balls. Here's what I used: Oatmeal, coconut oil, coffee, cocoa, peanut butter and a bit of sweetener. The yummy bites were rolled in low-carb coconut flakes and put in the fridge for half an hour,
Lige før nytår bagte jeg kanelsnurrer. En bunke runde og uretfærdigt fristende boller, der forsvandt på nul komma fem. Måske er du i fuld færd med januarkur og madplan - men har du en cheat-day, synes jeg, du skal bikse disse indbydende basser sammen. Og husk at gennemnyde hver en himmelsk bid.
Mit sno-arbejde vinder jeg nok aldrig nogen medalje for. Kanelsnurrerne blev uens og nogle lidt rodet at se på. Men jeg har hørt, at uperfekt er det nye sort. Og så har det vel også sin charme, at man kan se, de er hjemmelavet.
Kanelsnurrer (cirka 20 stk):
Du skal bruge:
Dej:
50 g gær
5 dl sødmælk
100 g sukker
1 nip salt
1 tsk kardemomme
1 æg
125 g smør
800 g mel
Fyld:
50 g smør
75 g sukker
2 spsk kanel
Sådan gør du: 1. Lun mælken, og smudlr gæren heri 2. Tilsæt sukker, salt, kardemomme og æg. 3. Tilsæt mel og smeltet smør, og rør dejen godt - gerne med en røremaskine 4. Lad dejen hæve lunt i ca. 45 min. 5. Del dejen i to, rul hver dej ud på et meldrysset bord, og form dem til en retangel.
6. Pensl dejen med smeltet smør, og drys med blandet sukker og kanel.
7. Fold rektanglen sammen på midten, og skør dejen i tynde strimler.
8. Nu skal strimlerne snos to og to, så de sammen bliver til en kanelbolle. Det kan gøres på flere måder. Se to eksempler nedenfor.
9. Kom kanelsnurrerne på en bageplade med bagepapir, og lade dem hæve i 30 minutter.
10. Bag dem i ovnen ved 230 grader i ca. 7-8 minutter.
English recap: Kanelsnurrer is the Danish name of these ridiculously yummy cinnamon buns. "Snurrer" means "twirls, and for some reason the twirling makes the taste and texture just a little bit more delicious than in a classic cinnamon bun/roll. Here is a recipe for cinnamon rolls - if you want to take on the twirling, you can see how to in the videos above. Enjoy!
I en tid med kringler, kranse og konfekt synes jeg, det er rart med sundere alternativer, der er søde ved blodsukkeret og ved maver, som er sarte overfor kulhydrater og mejeriprodukter. Som f.eks. lowcarb julesnebolde lavet på cashewnødder og kokosmælk. Sådan nogle lavede jeg i weekenden, efter denne dejlige opskrift, og de smagte skønt.
English recap: Thank heaven for lighter and healthier alternatives to the heavy, sugar-packed Christmas treats. Like these yummy low-carb and dairy-free snowballs that I made a few days ago. Here's a similar recipe.
Det er først nu ved at gå op før mig, at julen er lige om hjørnet. Det har været en december i lyntempo, og fordi vi er ved at flytte, har jeg for første gang ikke pyntet op i lejligheden. Men nu er de sidste gaver købt, der er kun to stille arbejdsdage tilbage, og i aften står den på hygge med gamle veninder. Det er rart at mærke, at julefreden så småt er ved at indfinde sig.
Her i december har jeg drysset jul på min morgengrød - og fundet ud af, at der findes et mavegodt alternativ til den tunge risengrød. Quinoagrød har en dejlig konsistens, og med kanel og hakkede mandler ovenpå får den mig til at glemme alt om den traditionelle slags. Sådan laver du quinoagrød: Kom 1 dl quinoa og 1/2 dl havregryn i en gryde sammen med 3,5 dl vand, og lad det stå i blød natten over. Kog blandingen op, til grøden har en god konsistens, og kom evt. lidt stevia i, hvis den skal være sød. Drys med kanel, hakkede mandler og andet godt.
English recap: This December I've added a touch of Christmas to my traditional breakfast quinoa porridge. Sprinke on a little cinnamon, and it tastes just like the traditional rice pudding, we Danes like to eat for Christmas. Here's how to make quinoa porridge: Mix 1 dl. quinoa with 1/2 dl rolled oats and 3,5 dl. water and boil it down until until it's thick.
Jeg har samlet en håndfuld lækre links, der har fået mig til at grine, græde, tænke, føle mig inspireret og slikke mig om munden den seneste tid. Og fordi vi skriver december, er de naturligvis med jule- og vintertema.
For et par uger siden delte jeg dette juleøjeblik på Instagram. Det smagte af myntekakao og sprøde kokosmakroner. Sidstnævnte er lavet på mandler og low-carb kokosmel og gør det ret godt som en sød og lidt lettere lørdagssnack. Jeg laver dem uden sukker og tilsætter i stedet en smule Stevia - men er man ikke så meget til det kunstige stads, kan man f.eks. tilsætte 30 gram rørsukker eller kokossukker. Se, hvordan du laver de søde kokoshapsere, her:
Low-carb kokosmakroner (cirka 15 stk):
Du skal bruge:
100 gram mandler
100 gram kokosmel (gerne en low-carb variant)
To æggehvider
Stevia (eller 30 rørsukker eller kokossukker som alternativ)
Mørk chokolade
Lidt vanilleekstrakt
Sådan gør du: 1. Blend mandlerne. Jeg kan godt lide, at makronerne er lidt rustikke, så jeg plejer at hakke en håndfuld i hånden. 2. Pisk de blendede mandler sammen med resten af ingredienserne, på nær chokoladen 3. Form små kokostoppe, og bag dem i ovnen ved 80 grader i 15 minutter, eller til de er gyldne og hænger godt sammen 4. Dyp kokosmakronerne i smeltet mørk chokolade
English recap: A few weeks ago I shared this Christmas moment on Instgram. It tasted like mint cocoa and coconut macaroons. I made the macaroons in a light sugar free version, based on almonds and low-carb shredded coconut. You'l find a similar recipe here,
Det bliver ikke til meget julepynt hjemme hos os i år. Vi er nemlig ved at pakke vores liv i kasser og gøre klar til flytning i december. Men det gør ikke noget at skulle undvære adventskrans og kalenderlys, når der venter et skønt og dejligt hus med vores navn på.
Helt forladt for julemagi er her nu ikke, og selvom søndagen primært har stået på arbejde, blev der skruet op for hyggefaktoren og klemt masser af julestemning ind. Jeg har drukket the med kanelstang i og spist masser af hjemmelavet konfekt. Jeg elsker især dem med hvid chokolade, og her er tre af mine favoritvarianter:
Marcipankugler med pistacienødder og hvid chokolade
Kom marcipan rundt om en pistacienød, og rul den til en kugle. Dyb i smeltet hvid chokolade, og drys med hakkede pistacienødder. Skal kuglerne være mindre rustikke, kan man vælge at blende pistacienødderne til en fin mel, der drysses ovenpå kuglerne.
Marcipankugler med rom, lakrids og hvid chokolade
Jeg elsker marcipan med et lille skvæt rom i (læs: et MEGET lille skvæt). Til 100 gram marcipan bruger jeg en halv teskefuld rom, som jeg ælter godt ind i marcipanen. Jeg kommer en halv mandel indeni marcipankuglerne, som dyppes i smeltet hvid chokolade og drysses med en god lakridspulver - fx den fra Lakritsfabriken.
Marcipankugler med citron, pistacienødder og hvid chokolade
Bland saften og skallen fra en citron sammen med 200 gram marcipan. Rul marcipanen til kugler, overtræk med hvid chokolade, rul dem i finthakkede pistacienødder, og drys med lidt citronskal.
Glædelig 1. søndag i advent.
English recap: Happy 1st Sunday of Advent. Although we're packing our lives into moving boxes this December, a little Christmas cozyness is obligatory. Today I ate a bunch of homemade Christmas treats. My favorite were the ones covered in white chocolate and sprinkled with pistachios and licorice powder. You'll find a white chocolate/licorice confections recipe here.
Min morgenmad er den, jeg nusser allermest om og det måltid, jeg nyder ekstra meget. Og det er også den, jeg ligger flest billeder af på min madpakkede Instagram-konto. Her er de seneste af mine firkantede morgenfortællinger - måske du kan finde inspiration til dit næste sunde morgenmåltid.
Quinoagrød med bær, æbler og kokos på toppen. Lignende opskrift her.
Grød igen: Denne gang en flødeskumsagtig chia-version.
Kaffe, der smager og dufter af jul.
Havregrød toppet med frisk frugt og kanel.
Bær-parfait med skyr, blåbær og hørfrø ovenpå. Opskrift her.
Jeg holder meget af mine morgener, især når der er tid til at kæle ekstra meget for morgenmaden og virkelig smage på kaffen. Som i dag, hvor det eneste, der står på planen er søndag i snegletempo. Jeg lavede en sød morgenmad med stegte bananer, der smagte af weekend, og nød den i sengen i selskab med en god kop stempelkaffe og de allerbedste blogs på iPad'en.
Bananerne er supernemme at lave: Tag dem ud af skrællen, del dem i to, og steg dem ved medium varme på en pande med olie. Mange kommer sukker og andet stads på, men det, synes jeg, er overflødigt. Bananerne har nemlig en naturlig sødme, der bliver fremhævet, når de varmes. Og med lidt hakkede mandler ovenpå er det som at indtage en forkælende dessert.
English recap: I love my mornings. Especially when I have time to make an extra special breakfast and to really enjoy the coffee in my cup. Like today, which started with grilled bananas on crisp bread, a cup of coffee and some blog reading in bed. L o v e l y. The bananas are yummy and super easy to make: Simply peel them, cut them in half, and grill them on both sides on a warm pan with olive oil.