Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten jul. Vis alle opslag

mandag den 22. december 2014

Lowcarb julesnack | Snebolde med kokos


I en tid med kringler, kranse og konfekt synes jeg, det er rart med sundere alternativer, der er søde ved blodsukkeret og ved maver, som er sarte overfor kulhydrater og mejeriprodukter. Som f.eks. lowcarb julesnebolde lavet på cashewnødder og kokosmælk. Sådan nogle lavede jeg i weekenden, efter denne dejlige opskrift, og de smagte skønt. 

English recap: Thank heaven for lighter and healthier alternatives to the heavy, sugar-packed Christmas treats. Like these yummy low-carb and dairy-free snowballs that I made a few days ago. Here's a similar recipe. 

lørdag den 20. december 2014

En alternativ julegrød


Det er først nu ved at gå op før mig, at julen er lige om hjørnet. Det har været en december i lyntempo, og fordi vi er ved at flytte, har jeg for første gang ikke pyntet op i lejligheden. Men nu er de sidste gaver købt, der er kun to stille arbejdsdage tilbage, og i aften står den på hygge med gamle veninder. Det er rart at mærke, at julefreden så småt er ved at indfinde sig. 

Her i december har jeg drysset jul på min morgengrød - og fundet ud af, at der findes et mavegodt alternativ til den tunge risengrød. Quinoagrød har en dejlig konsistens, og med kanel og hakkede mandler ovenpå får den mig til at glemme alt om den traditionelle slags. Sådan laver du quinoagrød: Kom 1 dl quinoa og 1/2 dl havregryn i en gryde sammen med 3,5 dl vand, og lad det stå i blød natten over. Kog blandingen op, til grøden har en god konsistens, og kom evt. lidt stevia i, hvis den skal være sød. Drys med kanel, hakkede mandler og andet godt. 

English recap: This December I've added a touch of Christmas to my traditional breakfast quinoa porridge. Sprinke on a little cinnamon, and it tastes just like the traditional rice pudding, we Danes like to eat for Christmas. Here's how to make quinoa porridge: Mix 1 dl. quinoa with 1/2 dl rolled oats and 3,5 dl. water and  boil it down until until it's thick. 

mandag den 15. december 2014

søndag den 7. december 2014

Julegaver | Tøsede ting under 200


Links: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15

Jeg håber, I nyder decemberdagene. Herhjemme er der flyttetravlt, men i dag står den på sofa-hæng-ud, julebag og virtuel julegaveshopping. Jeg synes, at noget af det allerbedste ved julen er at give til dem, man holder af. Og min erfaring er, at tanken bag betyder mere end prisen. Jeg har samlet 15 fine og tøsede gaver, jeg tror, ville gøre lykke hos de fleste kvinder i mit liv. Og de koster alle mindre end 200 kr. 

English recap: My favorite part about Christmas is giving to the people I love. And I would love to give these 15 girly items to the women in my life, 

søndag den 30. november 2014

1. søndag i advent | Favoritkonfekt







Det bliver ikke til meget julepynt hjemme hos os i år. Vi er nemlig ved at pakke vores liv i kasser og gøre klar til flytning i december. Men det gør ikke noget at skulle undvære adventskrans og kalenderlys, når der venter et skønt og dejligt hus med vores navn på. 

Helt forladt for julemagi er her nu ikke, og selvom søndagen primært har stået på arbejde, blev der skruet op for hyggefaktoren og klemt masser af julestemning ind. Jeg har drukket the med kanelstang i og spist masser af hjemmelavet konfekt. Jeg elsker især dem med hvid chokolade, og her er tre af mine favoritvarianter: 

Marcipankugler med pistacienødder og hvid chokolade
Kom marcipan rundt om en pistacienød, og rul den til en kugle. Dyb i smeltet hvid chokolade, og drys med hakkede pistacienødder. Skal kuglerne være mindre rustikke, kan man vælge at blende pistacienødderne til en fin mel, der drysses ovenpå kuglerne. 

Marcipankugler med rom, lakrids og hvid chokolade
Jeg elsker marcipan med et lille skvæt rom i (læs: et MEGET lille skvæt). Til 100 gram marcipan bruger jeg en halv teskefuld rom, som jeg ælter godt ind i marcipanen. Jeg kommer en halv mandel indeni marcipankuglerne, som dyppes i smeltet hvid chokolade og drysses med en god lakridspulver - fx den fra Lakritsfabriken.

Marcipankugler med citron, pistacienødder og hvid chokolade
Bland saften og skallen fra en citron sammen med 200 gram marcipan. Rul marcipanen til kugler, overtræk med hvid chokolade, rul dem i finthakkede pistacienødder, og drys med lidt citronskal. 

Glædelig 1. søndag i advent. 

English recap: Happy 1st Sunday of Advent. Although we're packing our lives into moving boxes this December, a little Christmas cozyness is obligatory. Today I ate a bunch of homemade Christmas treats. My favorite were the ones covered in white chocolate and sprinkled with pistachios and licorice powder. You'll find a white chocolate/licorice confections recipe here.

onsdag den 12. november 2014

Fem fine kalenderlys

Er det for tidligt at tale om jul? Nej vel? Godt så. Jeg har altid været lidt allergisk overfor de klassiske kalenderlys med knaldrøde tal og gran i skrigende grøn (som i jeg synes virkelig ikke, de er kønne). Men jeg knuselsker julen og skal naturligvis tælle ned på alle tænkelige måder. Og heldigvis findes der masser af stilfulde og dekorative kalenderlys - her er fem af mine favoritter: 


 By Nord, 199 kr.

 Holmegaard, 96 kr.

 SKANDINAVISK, 200 kr.
Holmegaard, 79,95 kr.

Allermest elsker jeg det fra SKANDINAVISK - de kan altså et eller andet med kunstfærdige former og farver.

English recap: Is it too early for Christmas themes? No? Okay, good. I love counting down with a cozy, decorative Christmas candle. Above are five of my favorites this year.

fredag den 18. april 2014

Et år

Hip hurra og tillykke til mit lyserøde internethjem, der i dag fylder et år. Jeg sender en stor, virtuel fødselsdagskrammer til jer, der læser med og kommenterer, og selvom det er bloggen, der fylder år, er det en sød læser, der skal forkæles med gaver. Jeg vender tilbage med en fødselsdags-giveaway med nostalgitema en af dagene, men først et tilbageblik på bloggens allerførste leveår:
































Tak fordi I læser med.


English recap: Happy first birthday to my pink online home - and a big thanks to all of you who follow, read and comment. I'm happy you're here and I hope you'll be sticking around! Although the blog is the birthday girl, the birthday present will go to one of you guys, so stay tuned for a goodie-packed giveaway.