torsdag den 19. februar 2015

Opskrift | Chiagrød med kakao


Chiagrød er en dejligt nem morgenmad, som tilmed kan varieres på virkelig mange måder. Kommer man den i køleskabet dagen forinden, er det bare at tage den ud om morgenen, og så er den klar til at spise. Jeg er vild med det. Tirsdag var hjemmearbejdsdag, så der var ekstra tid at nyde en god kop morgenkaffe og en forkælende chiagrød med chokoladesmag. Prøv den - og kom evt. frugt, bær eller nødder i/ovenpå, hvis du synes. 

Chiagrød med kakao (1 portion)

Du skal bruge:
2 spsk chiafrø
1 spsk kakao
2 dl. mandelmælk eller anden usødet mælk
1 tsk ahornsirup 
Mørk chokolade til pynt

Tip: Der kan også kommes peanutbutter eller kokosmælk i - det giver en virkelig god smag.

Sådan gør du:
1. Rør alle ingredienserne sammen.
2. Hæld grøden på et glas, og sæt den i køleskabet i minimum fire timer - gerne natten over
3. Tag grøden ud, kom lidt mandelmælk og revet mørk chokolade ovenpå, og spis!

English recap: Chia pudding is such a yummy and easy breakfast. You just have to put it in the fridge overnight, and it's ready to eat in the morning. For the version I had this Tuesday I mixed the chia seeds with raw cocoa powder, almond milk, and maple syrup. Before eating the pudding I poured some almond milk on top and sprinkled with grated dark chocolate.  

1 kommentar: