Æblemarmelade var et af punkterne på denne liste over efterårsmadplaner, jeg lavede tilbage i september. Og da jeg for nylig fik en bunke toplækre og perfekt røde efterårsæbler fra både mors og svigermors have, gik jeg straks i marmelademode og lavede min første af slagsen. Jeg er lakridstosset for tiden, og det skulle min æblemarmlade som så meget andet naturligvis bære præg af. Den fik også et par dråber af kærestens dyre rom. Det kunne den rigtig godt li'.
Æblemarmelade (et glas):
500 g æbler, skrællede
0,5 dl. vand
1,5 tsk rom (eller en lille tsk rom aroma)
3 lakridsrødder
Lakridsrodspulver
Evt. grøn Melatin efter smag
Atamon
Fjern kernehusene fra æblerne, og skær dem i mindre stykker. Gem en håndfuld æblestykker til at komme i senere, hvis du ønsker lidt grovere stykker i din marmelade. Bring æblerne i kog med vand og lakridsrødder, og lad dem koge ved svag varme i cirka 40-45 minutter, indtil de er møre. Fjern lakridsrødderne, tilsæt eventuelt de ekstra æblestykker, lad marmeladen simre i 10 minutter, og smag til med rom og lakridsrodspulver. Ønsker du som jeg en tykkere og mere cremet konsistens, end marmeladen umiddelbart har, kan du tilsætte lidt grøn Melatin efter smag, når marmeladen er kølet ned. Vær opmærksom på, at grøn Melatin, som er til sukkerfri syltning, indeholder sødestoffer, så pas endelig på med at tilsætte for meget, da de herlige æbler jo i forvejen tilfører masser af sødme (læs vejledningen på posen). Hæld marmeladen på et rent, atamonskyllet glas, og sæt den på køl med det samme. Efterårsherligheden er serveret.
English recap: Following up on the list of foods to cook this autumn I made here, I embarked on my first apple marmalade adventure a few days ago, using delicious red apples from my mom's garden. I have a thing for licorice at the moment, so I added some to spice up my marmalade. I also added some of my boyfriend's rum, which turned out to be a pretty good decision. Click here for a basic apple marmalade recipe.
Hold da op, hvor lækkert. Det må jeg prøve. Mit søndagsprojekt
SvarSlet