Det er ingen hemmelighed, at jeg er udpræget Instagramtosse; jeg elsker at forevige hverdagens små lykkestunder og ikke mindst kigge med på andre brugeres kvadratiske snapshots af sund mad, inspirerende boliger og pæne ting. De kommende uger vil jeg her på bloggen vise Jer mine fem favoritprofiler indefor forskellige kategorier, og i dag starter jeg med dem, der har fokus på en sund livsstil. Jeg nyder at mæske mig i inspirerende og farverige fotos af sund mad, og her er fem profiler, jeg synes, I skal lægge vejen forbi, hvis I har det lige sådan:
1. Saskro
Danske Saschas profil er en af de første, jeg begyndte at følge, og sikkert den, jeg har katset allerflest små røde hjerter efter. Sascha deler smukke, indbydende og yderst appetitvækkende billeder af alt fra salater og smoothies til sunde morgenmåltider og snacks. Og det bedste af det hele er, at hun er så rar at dele opskrifterne også. Win.
2. Luisegreenkicthenstories
I kender måske bloggen
Green Kitchen Stories, hvor Luise og hendes mand deler tæskelækre økologiske vegetaropskrifter, der kan give selv Ronald McDonald lyst til at spise sundt (og hvis I ikke gør, synes jeg, I skal skynde Jer at besøge den
her). Luise tager os på sin Instagram profil med bag om blogproduktionen og viser vegetarmad fra sin allerbedste side med afsindigt smukke billeder, der får tænderne til at løbe i vand. Pssst! De har også lavet
to kogebøger.
3. A Millionmiless
Hos Signe er der hovedsageligt fokus på frugt og grønt. Hun laver fine og enormt kreative smoothies, grøntsagsjuicer og frugtanretninger, og et kig på hendes profil giver mig altid lyst til fluks at lave en farverig smoothie med alverdens lækkerier. Vil du have inspiration til, hvordan du gør dit daglige indtag af frugt og grøntsager sjovere og mere indbydende, vil jeg anbefale, du tager et kig på Signes knaldfine fotos.
4. Helsematildedk
Matilde, som blogger på
Helsematilde.dk, har en af den slags Instagram profiler, der giver mig det nødvendige spark bagi på dage, hvor en skål is på sofaen lokker mere end en time på løbebåndet. Med et glimt i øjet lader Matilde os følge med i sine træningsrutiner og kostvaner, og der er masser af inspiration at hente til både sund mad og effektiv træning. Herligt herligt herligt.
5. _Amyglen
Australske Amy er ny på listen over profiler, jeg følger, men hun er straks blevet en af mine helt store favoritter. Amy fotograferer sine sunde og lækre måltider og forstår at tage billeder med kæmpehøj æstetikfaktor. Jeg er fan.
English recap: Those of you who stop by here regularly know I'm slightly obsessed with Instagram and the tons of inspirational photographs of healthy food, home decorations, and personal style. The coming weeks I will show you my favorite Instagram profiles within different categories and, as you can see above, I start today those that center on a healthy lifestyle.