onsdag den 23. oktober 2013

Nemme paleo muffins med lækkerhedsfaktor




For et par aftenener siden meldte kagetrangen sig, og sådan en skal man jo ikke ignorere. Jeg lyttede til min lækkersultne mave og gik på jagt i køkkenet efter kagebagesager, jeg kunne bikse sammen. Det resulterede i 10 paleo muffins, som trods deres sunde indhold og lidt grove ydre havde en ret høj lækkerhedsfaktor (ja, i datid - de er nemlig allerede blevet spist). Her får i opskriften:

Paleo muffins
150 g mandelmel 
4 æg
2 modne bananer
110 g kokosmel
2 tsk vanille
Sødemiddel
2 tsk bagepulver

Mos bananerne, og pisk dem sammen med de tørre ingredienser. Tilsæt æg, og pisk godt, til dejen har en ensartet konsistens. Skal der skrues op for sødhedsfaktoren, kan man tilsætte mørk chokolade; den har det med at gøre sig godt i selskab med banan. Fordel dejen i en muffinplade eller 10 muffinforme, og bag de små kager ved 200 grader i cirka 20 minutter.

English recap: A few nights ago I gave into a pressing cake craving, which resulted in ten healthy yet delicious paleo muffins. Their basic ingredients are almond flour, bananas, and shredded coconut. Similar recipe here.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar