onsdag den 13. november 2013

Lyserød morgengrød på fem minutter

Jeg er ret så grødglad, og den nemme morgenklassiker, der minder mig om gamle dage, er blevet en absolut nødvendig ingrediens i de morgener, der kræver lidt ekstra forkælelse. Det var tilfældet i søndags, hvor jeg lavede lyserød grød og satte en kanelstang i kaffen - morgenlykke af højeste skuffe. Det tager ikke mere end 5 minutter at lave en lækker morgenhavregrød, og hvis du sætter dine havregryn (og kerner, frø og hvad du ellers begærer) i blød dagen før, går det ekstra hurtigt. Nedenfor kan I se, hvor nemt det er at lave en lyserødslækker morgengrød:


Aftenen før sætter jeg de fleste ingredienser i blød i en gryde: 2 dl. finvalsede havregryn, ca. 4 dl. vand, 1 dl. solsikkekerner, 1 dl. hørfrø, og en håndfuld hakkede mandler. Om morgenen er der bare tilbage at tænde for blusset, tilsætte en håndfuld blandede frosne bær efter ønske, lade grøden simre et par minutter, til den opnår den rette konsistens, og til sidst smage til med eventuelle krydderier. Jeg tilføjer gerne lidt kardemomme og kanel

English recap: Oat porridge has become one of my morning favorites, and last Sunday I treated myself to a pink version paired with a cinnamon stick in my coffee - morning bliss at its best. I usually use 'overnight' oats which I soak in a bit of water along with sunflower seeds, chopped almonds, and linseeds. In the morning, all you have to do is turn on the stove, add some mixed frozen berries, let the porridge simmer for a few minutes, and add spices of your choice. I like to use cardamom and cinnamon. 

2 kommentarer:

  1. Lækkert. Jeg er også tosset med morgengrød - både kold og varm. Den varme er ofte med æblestykker, kanel og ristet kokos, hvor den kolde er med nyskårne bananskiver, kakaopulver og peanuts.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Uhm, det lyder også som en fantastisk variant!

      Slet