Når jeg laver kyllingedeller, er det ikke efter nogen fast opskrift - jeg bruger de ingredienser, jeg har i køleskabet. Sådan var det også med dem her, der bl.a. er med rødbeder, gulerødder, forårsløg og soltørrede tomater. De er rullet i sesamfrø og hørfrø, der giver sprødhed og bid, og så er de lavet i ovnen, hvilket sparer både tid og fedt. Find opskriften under billederne.
Sprøde kyllingefrikadeller i ovnen (cirka 20 stk):
Jeg brugte:
400 gram kyllingefars
5 forårsløg
1 æg
2 små rødbeder
1 gulerod
1 håndfuld soltørrede tomater
1 håndfuld havregryn
1 spsk boghvedemel
Saft fra 1 lime
Sesamfrø, hørfrø eller andre frø/nødder
1. Skræl gulerod og rødebeder, og riv dem groft. Vrid væden fra.
2. Hak forårsløg fint og soltørrede tomater groft,
3. Pisk alle ingredienserne på nær frø, til du har en ensartet fars.
4. Form frikadeller med en ske (dejen er klistret), og vend dem i sesamfrø og hørfrø.
5. Kom frikadellerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ovnen ved 200 grader i cirka 25 minutter, og vend dem gerne undervejs.
Som tilbehør spiste jeg et mix af de bedste rodfrugter: gulerødder, rødbeder og selleri. De blev skåret i strimler, vend i timian, salt, peber og olie, og bagt i ovnen ved 200 grader i en halv time.
English recap: I love making chicken meat balls from what ever ingredients I have in my fridge (I always add chicken, though). For the ones above I used beetroots, carrots, sun dried tomatoes and limes for flavor. Before baking them in the oven I rolled the meat balls in sesame seeds and flax seeds to add crisp and extra flavor.
Dette så innmari godt ut!
SvarSlet