Hurra for Etsy, min nips- og gavepusher numero uno (se her, her og her for et par udpluk af mine favoritter). Flere af jer har spurgt, hvad det dersens Etsy egentlig er for noget, og det kan jeg godt forstå. For hvis man ikke kender så meget til det, kan siden, der har over 800.000 sælgere, godt synes rodet og uoverskuelig. Derfor har jeg sammensat en guide med et par tips og erfaringer.
Hvad er Etsy?
Etsy er et online shopping-univers, hvor krea-folk sælger alt fra møbler og bolig-nips til kagepynt og pæne notesblokke. Men til forskel fra for eksempel Trendsales sælges der på Etsy hovedsageligt unikke produkter, der er produceret af sælgeren selv. Det, synes jeg, er ret fint.
En god gave
Der er (næsten) ingen grænser for, hvad man kan finde på Etsy; smykker, tøj, mad, kagepynt, køkkenredskaber, møbler, visitkort og mobilcovers er bare nogle af de ting, der er til salg i det online købemekka. Jeg har god erfaring med at fine skønne gaver til kræsne damer. Søde og unikke nips, de ikke anede, de manglede, og som ikke fås magen til andre steder - for eksempel en bærebox i træ til tærter, tøsede visitkort eller guirlander med glitter. Det er de skøre og skæve fund, der gør Etsy til noget helt særligt.
At finde de gode fund
Med mere end 800.000 sælgere på Etsy er det lidt af en kunst at finde frem til de rigtig gode fund uden at skulle bladre igennem hundredevis af sider. Det er derfor altid en god idé at lave en så specifik søgning som muligt. Er man for eksempel på jagt efter en guirlande i pink, indsnævrer man udvalget ved at skrive "pink garland" i søgefeltet. Derudover anbefaler jeg, at man benytter sig af de mange "community tastemakers", som er bloggere og brands, der samler deres Etsy-favoritter på en personlig side. Det er oftest herigennem, jeg finder de allerfineste ting. Mine favorit-sider er:
Finder du en side, du synes godt om, er det en god idé at klikke "follow", så du nemt kan finde den igen. Det samme kan du gøre med dine yndlings butikker ved at klikke "favourite" (det kræver, at du er logget ind, men det er nemt at registrere sig via Facebook).
Sådan handler du
Det er nemt og enkelt at handle på Etsy: vælg det ønskede produkt, læg det i kurven, og betal (som regel kan der betales med Visa eller PayPal). Man kan filtrere sin søgning i den venstre sidebar, så man kun får vist varer fra sælgere, der sender til Danmark. Som hovedregel vælger jeg desuden kun sælgere fra Europa, så jeg ikke risikerer skyhøje forsendelses- eller toldomkostninger. Det er vigtigt at være opmærksom på, at mange af de hjemmeproducerede varer laves på bestilling - det vil sige, at det godt kan tage noget tid, før du modtager din vare. Er du i tvivl, så klik "Ask seller a question", og spørg ad. Efter min erfaring er de fleste søde til at svare med det samme.
Til slut en liste over ti af mine favorit-sælgere:
Oelwein (pæne sager med print)
Raw Chocolate (chokolade-snacks)
Zukr Boutique (søde sager)
noolys (kageekoration)
Funky Frills (guirlander og festpynt)
Noe Marin (keramik)Sweet Milk Prints (special-designede festinvitationer)
Berlinestrasse (vintage møbler)
Valek Rolling Pins (sjove kageruller)
The Faded Nest (bestik med sjove tekster)
English recap: Yay for Etsy, my absolute favorite go-to place for fun finds and quirky gifts.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar