tirsdag den 2. september 2014

Opskrift: let æbletrifli med havreknas


Min mor har givet mig en favnfuld søde og sprøde æbler fra hendes fine træ i haven. Så jeg laver marmelade og grød og spiser æbletrifli til morgenmad. Sidstnævnte gør sig også godt som dessert, og det er nemt at lave en kalorielet version uden sukker men med masser af sødme og god smag. Se her, hvordan jeg laver min: 

Let æbletrifli med havreknas (1 portion):

Du skal bruge:
6 søde og saftige æbler i mellemstørrelse
1 vanillestang
1/2 dl. vand
Flydende sødemiddel
Cirka 3 spsk skyr
200 gram grovvalsede havregryn
150 gram grofthakkede hasselnødder
Olivenolie

1. Kom olien på en pande, og rist havregryn og hasselnødder ved medium varme, til grynene er gyldne. Tilsæt evt. lidt sødemiddel - honning kan også bruges - og rør rundt, til blandingen er sprød. Tag blandingen af panden, og lade det køle.
2. Skær æblerne i små tern. Fjern kernehuset, men lad skrællen blive på.
3. Kom æblerne i en gryde sammen med vand og vanillestang, og lad det simre ved svag varme, til æblerne er møre.
4. Smag til med lidt sødemiddel, fjern vanillestangen, og rør mosen blød.
5. Anret triflien ved at komme æblegrød og havreknas i lagvis i en glas.
6. Kom 3-4 skefulde skyr på toppen, og drys med havreknas.

English recap: Dessert for breakfast? Yes please! Lately I've been making a light apple trifle with no sugar, skyr instead of whip cream and roasted rolled oats and hazelnuts in between the apple layers.

1 kommentar: